Hvissinge har helt eget gadekær og et udbredt stisystem, Der trygt fører jer rundt i området til både velrenommerede skoler og institutioner samt sportshal på få minutter og til Vestskoven, der åbner op med sine utroligt mange tilbud bare 650 meter fra hoveddøren.Her er hurtig tilkørsel til motorvejen ved de største sammenfletninger og altså, i det hele taget en super beliggenhed for den aktive og naturglade familie. Villaen er opført i 1984 og er løbende vedligeholdt og opdateret og alle faciliteter fremstår her pæne, velholdte og brugbare, mens der stadig er muligheder for, at I kan sætte eget præg på udtrykket af jeres kommende hjem. Og ’hjem’, det er der masser af her, i en villa, der udgør en både hyggelig, velindrettet og funktionel bolig, der er perfekt til børnefamilien med op til tre børn. Over to velindrettede etager fordeler pladsen sig her godt. I stueetagen er pladsen prioriteret til fællesarealerne og på husets førstesal er pladsen brugt på fire gedigne værelser samt husets ene badeværelse. I stueplan danner et dejligt spisekøkken og en stor, lys stue rammer om tiden tilbragt sammen, mens her også er blevet plads til et praktisk bryggers, husets andet badeværelse og en rummelig entré med trappe til førstesalen. Fra spisestuen er der udgang til en stor, overdækket og afskærmet terrasse, hvor udesæsonen markant forlænges. Her kan middagsselskaber og lange, lyse aftener nydes selv når sommerregnen stille trommer på tagene. Resten af haven er anlagt med stor, dejlig plæne, gammel beplantning og velholdte, afskærmede bede. Foran huset er der etableret en god indkørsel med plads til flere biler. Vi glæder os til at vise jer rundt og tale med jer om, hvordan denne skønne villa kan imødekomme alle jeres boligdrømme.
- Få salgsopstilling
- Bestil fremvisning
- Giv et bud
- Bliv ringet op af mægler