Rummeligt rækkehus med have og to terrasser
Nu kan drømmen om hus og have i S-togsafstand til København gå i opfyldelse, for vi har nu glæden af at udbyde et dejligt rækkehus kun en kilometer fra Vallensbæk Station. En god bolig for parret, der ønsker plads til hobbyer, gæster eller børneværelser.
Selve huset er på 141 kvadratmeter fordelt over to etager, så der er god plads at indrette sig på. I stueplan finder I en entré, en stue, et køkken-alrum, et toilet og et bryggers med vaskefaciliteter. Køkkenet er i klassisk design med alt i hårde hvidevarer, og i alrummet kan I placere spisebordet foran det brede vinduesparti og nyde det gode lysindfald. I stuen er der god plads til både hjørnesofa og legehjørne samt en dejlig udsigt til haven.
På førstesalen ligger tre reelle værelser samt en repos med skabsplads og et flisebadeværelse med separat brus. Så heroppe kan I indrette soveværelse, børneværelser eller hjemmekontor, alt efter hvad der passer jeres behov. Det gavmilde lysindfald går igen heroppe, og hele boligen fremstår velholdt og indbydende.
Til huset, der er bygget i 1978, hører der også flere gode udendørsfaciliteter. Med to store terrasser, den ene mod syd og den anden mod nord, har I fordelagtige solchancer på alle tider af dagen. I haven er der legestativ, så her kan børn og barnlige sjæle mærke græsset under tæerne og den friske luft i håret. Området er der ikke en finger at sætte på. I lokalområdet finder I både skole og daginstitution samt dagligvarebutikker. Mod nord ligger et stort, grønt område med naturlegeplads og golfklub, mens vandet ligger i den anden retning. Ved Brøndby Strandpark kan I tage en dukkert eller gå en lang tur langs vandet, ligesom der ved Vallensbæk er et hyggeligt havnemiljø. Kunstmuseet Arken ligger ikke langt væk, hvis I trænger til en kulturel weekend. I gåafstand fra huset ligger Vallensbæk S-togsstation, og herfra går toget direkte til København H på bare 20 minutter, mens I i bil har gode pendlermuligheder til hele Storkøbenhavn.
Velkommen til!